NYHED
Pöttinger kører en rekordvækst på 30 procent hjem
Med toppræstationer til det næstbedste resultat
Regnskabsåret 2010/11 er Pöttingers næstbedste år i virksomhedens 140-årige historie: Med en kraftig vækst på 30 procent til en omsætning på ca. 236 millioner euro lykkedes det Pöttinger at overvinde krisen. De knap 1.270 medarbejders engagement, det verdensomspændende, solide forhandlernet og produktinnovationerne har bidraget væsentligt til denne succes sidste år. Pöttinger er med sine kompetencer i dag førende inden for:
- Jordtilpasning og foderbehandling
- Lav trækmodstand og let konstruktion
- Høj ydeevne med høj energieffektivitet takket være et reduceret dieselforbrug
- Fremragende lakkvalitet
- Maksimal driftssikkerhed for maskinerne takket være de kontroller, der gennemføres i teknologi- og innovationscentret (TIZ), som er Europas mest moderne og unikke testcenter inden for landbrugsteknologi.
Fuldt udbytte for græsarealer, jord og såsæd
Græsarealområdet er med 65 procent inden for landbrugsteknologi den vigtigste omsætningskilde efterfulgt af jordbearbejdning med 21 procent. Sammenlignet med sidste år medførte de positive markedsforhold inden for græsarealområdet et plus på i alt 26 procent. Jordbearbejdningen voksede kraftigt sidste år med et sensationelt plus på 46 procent, som prægedes væsentligt af produktinnovationerne inden for dette område og af den kraftige stigning i kornpriserne, som gav landmændene en indkomstvækst. Omsætningen på kernemarkederne Østrig, Tyskland og Schweiz voksede kraftigt. Desuden lykkedes det Pöttinger at udvide forretningen for originalreservedele med 8 procent i forhold til det foregående år.
140 år for landbrugsteknologiens fremtid
Virksomhedens historie startede ved en folkefest i 1871: Urmageren Franz Pöttinger grundlagde virksomheden. Han beskæftigede sig fra starten med landbrugsmaskiner og importerede den første slåmaskine til Østrig. Banebrydende udviklinger som f.eks. i 1960 den selvkørende høriver eller pionerrollen i udviklingen af opsamlervogne gav Pöttinger et internationalt ry.
Pöttinger ser det som sin centrale opgave at udvikle landbrugsteknologi, som også i fremtiden muliggør landbrugsdrift med alle dens aspekter. For landbrug har alle brug for. For maskinproducenten betyder bæredygtighed og innovation at sætte menneskets udvikling i centrum. Dette giver garanti for de højest mulige standarder ved design af nye produkter. Målet er at skabe løsninger og systemer, som er til nytte for både landbrug og mennesker. Kombinationen af medarbejdernes knowhow, erfaringsudvekslingen og integrationen af vores brugeres ønsker sikrer kundeorienterede, værdiskabende førsteklassesløsninger.
Stærke på hjemmemarkedet – Østrig har igen den største omsætning
Som familievirksomhed med en lang tradition er det naturligt, at Pöttinger har tætte bånd til og er vokset med hjemmemarkedet i Østrig. De hjemlige landmænd efterspørger kvalitet fra Østrig. Og endnu engang øgede Pöttinger omsætningen i Østrig: I det seneste regnskabsår nåede man en vækst på 8 procent. Dermed er Østrig med en andel af den samlede omsætning på 17 procent som hidtil et af de stærkeste individuelle markeder. 
Internationaliseringen giver væksten fremdrift
Men ud over hjemmemarkedet medførte succesen også en konsekvent internationalisering. Pöttinger opnåede i det forgangne regnskabsår en eksportkvote på 83 procent og en indtjening fra det internationale salg på ca. 195 mio. euro. .
Ca. 65 af omsætningen på landbrugsteknologi opnåedes i de fem lande Tyskland, Østrig, Frankrig, Schweiz og Tjekkiet. Top 5-landene for omsætningsvæksten med hensyn til den absolutte maskinomsætning i forhold til sidste år er Tyskland, Frankrig, Tjekkiet, Ukraine og Estland.
I Tyskland opnåede man i det forgangne regnskabsår en sensationel omsætningsstigning på 40 procent i forhold til året før. Dermed har Tyskland overgået alle forventninger. Også i Frankrig og Tjekkiet opnåedes der en enorm vækst i forhold til det foregående år på 26 procent (Frankrig) og 53 procent (Tjekkiet). Italien opnåede også et solidt plus på 27 procent.
Østeuropa holder sig stadig på en fornuftig vækstkurs: Datterselskabet i Ukraine udvikler sig flot. Det opnåede en fordobling af omsætningen i det forgangne år. Samlet set medførte den positive udvikling på alle markeder, hvor Pöttinger har aktiviteter, en mærkbar omsætningsvækst i forhold til det foregående år.
Sammen mod toppen
Direktørerne Heinz og Klaus Pöttinger ser optimistisk på fremtiden: „Vores motto „Mere succes med Pöttinger“ er således ikke blot et tilbud om nytte for vores kunder, men også et virksomhedsinternt præstationskrav gennem 140 år. Vores innovationer og resultater i dag som førende på verdensmarkedet i opsamlervognsegmentet, førende på markedet for såteknik i Østrig, en international førerrolle inden for frontmonterede slåmaskiner samt mange års erfaring inden for området jordbearbejdning udgør grundlaget for vores fremtidige succes. Som familievirksomhed kombinerer vi disse topydelser med en meget personlig og engageret kundeservice – som mange kunder kærligt kalder "Pöttingers ånd". I kombination med landbrugets uændrede betydning ser vi også i fremtiden et stort potentiale for landbrugsteknologien og dermed for Pöttinger.“
Dato : 22.09.2011

deutsch
english
français
español / latino america
italiano
český
slovak
polski
dansk
suomi
українська
pусский
north america



